Indholdet af denne sektion blev udviklet i samarbejde med Teach Us Consent, en organisation dedikeret til samtykkeundervisning.
Verbalt Samtykke
Aktiv kommunikation er den bedste måde at opbygge gensidig tillid og forståelse på, når man er ved at lære nogen at kende, især intimt — det er bedst, at man ikke bare antager. I stedet bør du bruge klart sprog og spørge direkte.
Efterhånden som vi lærer folk at kende, begynder vi at lære deres kommunikationsstil, tryghedsniveau og udtryk/tegn. Det er ikke alle, som kommunikerer eller udtrykker samtykke på den samme måde; det er som regel forskelligt fra person til person.
Så det er en god ide at spørge direkte og søge verbalt samtykke tidligt og ofte. Det kunne for eksempel være:
- “Må jeg kysse dig?”
- “Er det i orden, at jeg rører dig her?”
- “Hvad føles godt for dig lige nu?”
Verbalt samtykke handler ikke om at gentage det samme spørgsmål eller at spørge én enkelt gang. Ægte verbalt samtykke er gensidigt. Det handler i bund og grund om forbindelse og omsorg; at du tjekker ind og viser, at det betyder noget for dig, hvordan de har det, og om de kan lide det, der foregår.
Ikke-verbalt samtykke
Samtykke behøver ikke være verbalt. Ikke-verbalt samtykke handler om at være til stede give opmærksomhed og læse modpartens tegn.
Når en person føler sig tilpas, glad og engageret, vil de måske læne sig ind, holde øjenkontakt med dig, afspejle dine bevægelser eller gengælde berøring.
Selvom dette kan være tegn på tryghed, kan du ikke forlade dig på dem alene. Verbal kommunikation er stadig den mest klare og sikre måde at lære, hvad nogen føler, især når forbindelsen er ny.
Hvis en person tøver, trækker sig eller undviger dit blik eller berøring — det er tegn på at du bør holde igen. Prøv at spørge:
- “Er det her okay? Vi kan sætte farten ned, hvis du vil.”
- “Vil du gerne fortsætte?”
- “Vil du fortælle mig, hvad du kan lide?”
Husk: bare fordi en person ikke trækker sig eller flytter sig fysisk for at undvige, betyder det ikke automatisk, at de giver samtykke. Intet svar er ikke ensbetydende med samtykke. Det er altid bedre at spørge.
Udtrykkeligt samtykke
Udtrykkeligt samtykke betyder, at man sikre sig, at alle parter involveret faktisk ønsker at deltage.
Du kan ikke antage at nogen er okay med noget udelukkende fordi de ikke har sagt “nej”, du skal bruge et klart og entusiastisk ‘ja’. Det er aldrig godt nok med et gæt eller en antagelse.
Du kan udtrykke det med ord, tone eller handlinger, som viser interesse eller entusiasme, som for eksempel ved at sige “jeg vil gerne” eller læne dig ind og vise afslappet kropssprog og reagere positivt på berøring eller forslag.
Det vigtigste er, at de ‘ja’ eller ‘udtrykkelige’ tegn kommer fra alle, som er involveret.
Udtrykkeligt samtykke er også en proces og ikke et spørgsmål man kun stiller én enkelt gang.
Det er ikke udtrykkeligt samtykke, hvis en person er “enig” på grund af frygt, pres, overtalelse eller trusler. Det er heller ikke udtrykkeligt samtykke, hvis en person ikke modsiger sig, men føler, at de ikke kan sige nej, eller hvis en anden bruger deres magtstilling, tillid eller autoritet til at opnå enighed.