Dine beskeder på Hinge er personlige, og derfor vil vi gerne være helt åbne omkring, hvordan vi behandler disse, og samtidig give dig fuld kontrol over, hvordan dine beskeder behandles, i alle tilfælde hvor dette er muligt.
Drift og beskyttelse af Hinge
Nogle af de måder, hvorpå vi benytter chats på Hinge, er helt afgørende for, hvordan Hinge fungerer, og for vores muligheder for at fremme sikkerheden på vores platform. Disse inkluderer:
- Muliggørelsen af vores chatfunktionalitet: med dette mener vi leveringen af beskeder, som du udveksler med andre datere på appen.
- Sikkerhed og moderation: med dette mener vi opsporing af chikane, svindel og andre overtrædelser af vores retningslinjer, uanset om dette foregår gennem menneskelig eller gennemgang eller via automatiserede systemer.
- Sikkerhed: med dette mener vi opsporing af svindel, kontoovertagelser og forskellige former for misbrug.
- Fejlfinding og pålidelighed: med dette mener vi diagnosticering af problemer, hvis en funktion ikke fungerer korrekt, samt reparation af problemet hurtigst muligt.
- Aggregerede analyser: med dette mener vi forståelsen af trends på tværs af vores app (f.eks. hvilke funktioner, der anvendes mest, og generelle brugsmønstre), som vi opnår gennem afidentificerede eller aggregerede data i henhold til gældende lovgivning.
Disse formål kan ikke slås fra, fordi Hinge ikke kan fungere korrekt uden.
Hvis du ikke ønsker, at Hinge benytter dine beskeder til disse formål, kan du slette din konto. Hvis du har spørgsmål til en bestemt anvendelse af dine beskeder, så er du velkommen til at kontakte os via formularen i det nedenstående link.
Sådan gør du din Hinge-oplevelse mere personlig
Med din tilladelse kan vi også benytte de beskeder, du sender på Hinge, til at udvikle og teste funktioner, der er designet til at gøre din oplevelse på appen mere personlig.
Dette kan omfatte, at vi anbefaler dig andre datere, som vi mener afspejler dine præferencer, at vi kommer med forslag eller feedback i dine chats, at vi skræddersyr vores funktioner til dine interesser, eller at vi træner de specifikke modeller, der muliggør disse funktioner.
Hinges brug af dine chatdata til disse formål er valgfrit. Du kan til enhver tid tjekke og ændre dine præferencer ved at gå til dine kontoindstillinger og ændre indstillingen Chatindsigter til personliggørelse af din oplevelse, så den passer til dine ønsker.
Hinge vil også begrænse de beskeddata, der benyttes til disse formål til et minimalt niveau, bl.a. ved at pseudo-anonymisere eller afidentificere beskederne, i tilfælde hvor dette er muligt. Nogle brugstilfælde kan dog kræve, at Hinge behandler rå beskeddata, som kan indeholde identificerbare oplysninger eller data, der anses for at være følsomme under gældende lovgivning. Hvis du foretrækker, at denne type indhold aldrig benyttes til at personliggøre din oplevelse, er det bedste, du kan gøre for at forhindre dette, at fravælge muligheden for, at dette sker.
I tilfælde hvor dette er påkrævet ved lov, vil Hinge ikke behandle beskeder i en given samtale, medmindre alle parter i samtalen har tilvalgt dette.
Dit privatliv på Hinge
Hinge vil aldrig frivilligt dele dine beskeder med andre datere end de(n) tilsigtede modtager(e). Vi deler heller aldrig dine beskeder med annoncører eller andre tredjepartsvirksomheder, udover de godkendte tjenesteudbydere som hjælper os til at drive og forbedre Hinge-tjenesten.
Hvis du vil vide mere om, hvordan Hinge indsamler og benytter dine personlige data, så henviser vi til vores Privatlivspolitik.
Hvis du har spørgsmål eller bekymringer, er du altid velkommen til at indsende en anmodning. Vi står altid klar til at hjælpe.